Information
Ny sikkerhedsløsning til handel på nettet
Ny sikkerhedsløsning til handel på nettet iværksættes den 28. december 2020.
Både Dankort, VISA og Mastercard har i dag en online sikkerhedsløsning, som gør nethandel mere sikker både for kortholdere og forretninger. Den fælles betegnelse for disse sikkerhedsløsninger er 3D Secure.
Den nuværende kendte 3D løsning, hvor kortholder via SMS modtager en kode til at indtaste efter indtastning af kortnummer, udløsdato og CVC (kontrolcifre), skal af lovgivningsmæssige årsager sikres yderligere.
Du har som kunde ved internethandel på beløb over kr. 225,- fremover 2 muligheder:
1. Du kan fortsat bruge NemID via NemID app (fysiske nøglekort kan ikke anvendes)
2. Du kan oprette en personlig kode, der skal anvendes sammen med koden fra en SMS.
Du kan på Sparekassens hjemmeside www.roendespar.dk finde information om NemID app.
Den nye kode løsning skal oprettes via hjemmeside fra Nets, og der skal bruges NemID for, at du som kortholder kan oprette din personlige kode til handel på nettet.
På Nets hjemmeside nets.eu/3ds kan du finde yderligere information og du får her også muligheden for at oprette en kode.
Alle danskudstedte betalingskort kan anvendes i den nye sikkerhedsløsning.