Gå til hovedindhold Gå til hovednavigation Gå til hovednavigation Gå til søgefelt Gå til sidefod

Betalingsformidling

NETBANK ERHVERV

Med netbank erhverv kan du nemt give din bogholder adgang til kontoen eller medarbejderadgang via MitID. Du har også mulighed for at bruge netbanken på din mobil eller tablet, så du altid har overblik, uanset hvor du er.

Pas godt på din virksomhed – sammen med Rønde Sparekasse

Virksomheder er ikke automatisk beskyttet mod tab, hvis deres netbank bliver hacket. Selvom sikkerheden i netbanker generelt er høj, og risikoen for indbrud er meget lille, har der været tilfælde, hvor virksomheder har lidt økonomiske tab som følge af hacking eller phishing.


I Rønde Sparekasse har vi valgt at forsikre din erhvervsnetbank, så du er dækket, hvis der sker indbrud i netbanken via hacking eller phishing. Det giver dig ekstra tryghed i hverdagen.


Selvom Sparekassens netbankforsikring dækker en væsentlig del af risikoen, kan det stadig være en rigtig god idé at rådføre sig med eget forsikringsselskab. De kan vejlede om, hvorvidt din virksomhed har behov for yderligere eller supplerende dækninger — eksempelvis hvis jeres interne processer, it-opsætning eller forretningsmodel betyder, at der er forhold, som rækker ud over den dækning, vi tilbyder.


Du kan læse mere om vores netbankforsikring her.


Hvis du har brug for hjælp til opsætning af netbank erhverv, eller hvis du har spørgsmål, står vi altid klar til at hjælpe dig – bare giv os et kald, så finder vi en løsning sammen.

Læs netbank erhverv regler her.

BETALINGSLØSNING WORLDLINE

Vi har indgået et samarbejde med Worldline, der tilbyder den komplette betalingsløsning, til din forretning. Uanset om det er til virksomhed, fysisk butik eller weshop, så har Worldline den rette løsning for dig.


Som erhvervsdrivende kan det være svært at se, hvad en betalingsløsning egentlig koster hvis man, som flertallet, har flere leverandører f.eks. til både kortindløsning, terminaler og webhandel. Worldline tilbyder én samlet, sikker betalingsløsning med simpel og gennemskuelig prissætning. Uanset hvilken løsning man vælger hos Worldline, understøttes de mest anvendte betalingskort på det danske marked, samt mobilbetalinger med fx Apple Pay eller MobilePay.


Flere fordele ved at vælge Worldline:

  • Nem og hurtig onboarding
  • Virksomheden får udbetaling indenfor 2 bankdage
  • 24/7 gratis support
  • Gennemskuelig prissætning - ingen skjulte gebyrer
  • En høj grad gennemsigtighed med fuldt overblik, indsigt og rapportering af transaktionen
  • Minimum besvær, da Worldline tager sig af alt det praktiske

Har du behov for mere info om Worldline, kan du altid kontakte din lokale bankrådgiver.

Kort-løsninger

Nets tilbyder betalingskortaftaler på Dankort og en lang række af de mest udbredte internationale betalingskort. De leverer også elektroniske gavekort og andre smarte Prepaid Card-løsninger.


Hos Nets kan du ligeledes ansøge om en indløsningsaftale for at modtage Dankort, Mastercard, Visa, JCB, UnionPay, American Express. Hos Nets finder du løsninger, således du både kan modtage kort i din fysiske butik, i din webshop, i selvbetjente automater og via post- og telefonordre.  


Mastercard Business - Mere business, mindre besvær


Mastercard Standard Debit Business er kortet til erhvervslivets daglige indkøb. Virksomheden

kan bestille et Mastercard Standard Debit Business til alle medarbejdere, der har behov for det

ifm. deres arbejde for virksomheden. Kortet kan bruges, der hvor I kan se Mastercard-logoet, til

betaling af alt lige fra flyrejser, restaurantbesøg, taxikørsel, indkøb af værktøj og betaling af

parkeringsafgift.


Dermed slipper både medarbejdere og virksomheden for besværet med den månedlige

administration af kontante udlæg, kvitteringer og afregninger. Med Mastercard

Standard Debit Business, kan kortholder højest bruge det beløb, der er til rådighed på kontoen.

Beløbet bliver trukket på kontoen med det samme, så der er hele tiden overblik over køb på

kortet.


Læs mere om Mastercard Business her.


Spærring af dit Mastercard ring  44 89 27 50

FI - kort

Et FI-kort er et indbetalingskort som er fælles for alle pengeinstitutter.


Som beløbsmodtager kan du udlevere FI-kort til dine kunder, kortet kan indbetales overalt - i netbanker, pengeinstitutter eller posthuse.


Med FI-kortet modtager du indbetalingerne direkte på din konto her i Sparekassen.


 Links

Nets  

MitID-erhverv

SKAT

Virk.dk 

 

 

 

 

 

 

Legitimation

Sikker overførsel af filer

Bliv Kunde

og en del af fællesskabet

Verdensmål

Se FN's 17 verdensmål

Ønsker du at blive opdateret?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret på hvad der sker i din bank.


Tilmeld nyhedsbrev

Hovedgaden 33, Postboks 49, 8410 Rønde, cvr. nr. 17625012, Telefon: 86 37 13 66, E-mail: post@roendespar.dk
Det lovmæssige tilsyn er Finanstilsynet - Læs her

Indstillinger for cookie-samtykke

 

Dit lokale pengeinstitut - hvor du er i centrum

ÅBNINGSTIDER


Mandag - onsdagkl. 10.00 - 16.00
Torsdagkl. 10.00 - 17.00
Fredagkl. 10.00 - 16.00
Kassen hver mandag samt den 1. hverdag i månedenkl. 12.00 - 15.00



Kontakt

Rønde Sparekasse

Hovedgaden 33 

8410 Rønde 

cvr. nr. 17625012 

Telefon: 86 37 13 66 

E-mail: post@roendespar.dk