Gå til hovedindhold Gå til hovednavigation Gå til hovednavigation Gå til søgefelt Gå til sidefod

Digital svindel

Gode råd til at undgå svindel:

  1. MitID er personligt og du må ikke udlevere dit MitID til andre – heller ikke til politiet eller Sparekassen.

  2. Du må ikke udlevere adgangskode til Netbank eller Mobilbank til andre – heller ikke til politiet eller Sparekassen.

  3. Du må ikke dele dine kortoplysninger med andre – heller ikke til politiet eller Sparekassen.

Ved mistanke: Spær dit MitID se her hvordan du gør           
                  

Ved mistanke: Spær dit kort se her hvordan du gør



Sådan spotter du: Falske beskeder 

1. Personlige oplysninger kræves

Hvis afsenderen beder dig om at sende dine personlige oplysninger, skal du være skeptisk. Du skal aldrig sende personlige oplysninger som for eksempel bankkontonummer, personnummer eller kodeord over en besked. Hvis du bliver bedt om det, kan du være sikker på, at det er fup.


2. Sprog- og stavefejl

Falske henvendelser kan have stavefejl og mærkelige formuleringer. Hvis du ser godt efter, vil du i nogle falske beskeder kunne spotte dårlige oversættelser eller sproglige fejl, som en professionel butik, virksomhed eller myndighed ikke ville lave. Det kan være tegn på, at teksten er oversat direkte fra et andet sprog, eventuelt af en maskine. Svindlerne bag er nemlig ikke nødvendigvis danskere, bare fordi teksten er på dansk.


3. Mistænkelige eller direkte links

Links i beskeder er ikke nødvendigvis et faretegn, men du skal være opmærksom, før du klikker. Det kan for eksempel være et link til ’sunhedsstyrelsen.dk’ uden ’d’ eller et langt link med underlige tegn, hvor navnet i linket ikke passer med afsenderen. De falske links kan føre dig til en hjemmeside, der automatisk installerer virus eller overvågningssoftware, så snart du har klikket.

Beskeder fra offentlige myndigheder, som for eksempel Digitaliseringsstyrelsen, vil typisk ikke føre dig direkte til en login-side, men til hovedsider som borger.dk, politi.dk eller e-boks.dk.

Hvis du er i tvivl om en afsender eller et link, så gå selv til afsenderens hovedside – for eksempel MitID.dk eller borger.dk – så du undgår at klikke på et link til en falsk hjemmeside.


4. Presses du til at handle med det samme?

Svindlerne finder typisk på en dækhistorie, som kræver, at du handler med det samme, uden at du kan nå at tænke dig om eller undersøge sagen nærmere. Det kan for eksempel være en besked om, at dit abonnement stopper, hvis du ikke opdaterer dine kortoplysninger inden for 24 timer.

Truslen er opdigtet til lejligheden, men den lyder meget reel, når svindleren præsenterer den for dig. Du er nødt til at holde hovedet koldt og give dig selv tid til at tjekke beskeden for tegn på svindel.


5. Henvendelser fra virksomheder, som du ikke har en relation til

Får du en besked om kontobevægelser fra en bank, du ikke er kunde hos? Eller præmiebeskeder fra konkurrencer, du ikke har deltaget i? Så er der stor sandsynlighed for, at der er tale om svindelbeskeder, der er sendt bredt ud, i håb om at bare nogle enkelte går i fælden.



Sådan spotter du: Falske mails

 1. Personlige oplysninger kræves

Hvis afsenderen beder dig om at sende dine personlige oplysninger, skal du være skeptisk. Du skal aldrig sende personlige oplysninger som for eksempel bankkontonummer, personnummer eller kodeord over mail. Hvis du bliver bedt om det, kan du være sikker på, at det er fup.


2. Sprog- og stavefejl

Hvis du ser godt efter, vil du i nogle falske mails kunne spotte dårlige oversættelser eller sproglige fejl, som en professionel butik, virksomhed eller myndighed ikke ville lave. Det kan være tegn på, at teksten er oversat direkte fra et andet sprog, eventuelt af en maskine. Svindlerne bag er nemlig ikke nødvendigvis danskere, bare fordi teksten er på dansk.


3. Mistænkelige eller direkte links

Links i mails er ikke nødvendigvis et faretegn, men du skal være opmærksom, før du klikker. For eksempel ved et link til ’sunhedsstyrelsen.dk’ uden ’d’ eller et langt link med underlige tegn, hvor navnet i linket ikke passer med afsenderen. De falske links kan føre dig til en hjemmeside, der automatisk installerer virus eller overvågningssoftware, så snart du har klikket.

Mails fra offentlige myndigheder, som for eksempel Digitaliseringsstyrelsen, vil typisk ikke føre dig direkte til en login-side, men til hovedsider som borger.dk, politi.dk eller e-boks.dk.

Hvis du er i tvivl om en afsender eller et link, så gå selv til afsenderens hovedside – for eksempel MitID.dk eller borger.dk – så du undgår at klikke på et link til en falsk hjemmeside.


4. Presses du til at handle med det samme?

Svindlerne finder typisk på en dækhistorie, som kræver, at du handler med det samme, uden at du kan nå at tænke dig om eller undersøge sagen nærmere. Det kan for eksempel være en falsk mail om, at du skal opdatere dine MitID-oplysninger inden for 24 timer, hvis det ikke skal blive spærret.

Truslen er opdigtet til lejligheden, men den lyder meget reel, når svindleren præsenterer den for dig. Du er nødt til at holde hovedet koldt og give dig selv tid til at tjekke mailen for tegn på svindel.


5. Underlige afsenderadresser på mail

Når du modtager en mail, skal du tjekke afsenderens e-mailadresse. Hvis den ikke stemmer overens med afsenderes navn, eller hvis den er meget lang og kompliceret, så er det sandsynligvis fra en utroværdig kilde, og henvendelsen kan meget vel være fup.


6. Henvendelser fra virksomheder, du ikke har en relation til

Får du mails fra Microsoft om at opdatere Windows, selvom du bruger en Mac-computer? Eller en besked om kontobevægelser fra en bank, du ikke er kunde hos? Så er der stor sandsynlighed for, at der er tale om svindelmails, der er sendt bredt ud, i håb om at bare enkelte går i fælden.


Sådan spotter du: Telefonopkald fra svindlere

1. Personlige oplysninger kræves udleveret

Ofte vil personen bede dig om at udlevere dine personlige oplysninger over telefonen – fx bankkontonumre, personnumre, kodeord eller lignende. Påskuddet vil være, at det er for at kunne hjælpe dig, fx med at stoppe svindleres pengeoverførsler fra din konto.

Ingen offentlige myndigheder eller banker vil bede dig udlevere personlige oplysninger over telefonen. Hvis du er i tvivl, så læg røret på, og ring selv op til det hovednummer, du kender på din bank eller anden myndighed.


2. Skjult eller udenlandsk nummer

Nogle fupopkald foretages fra skjult nummer eller fra numre, der ser udenlandske ud. Et skjult eller udenlandsk nummer behøver ikke være fup, men hvis du er i tvivl, så lad være med at tage telefonen. Har du telefonsvarer, vil personer med en reel henvendelse formentlig lægge en besked eller få fat i dig på anden måde.

Vær også opmærksom på, at svindlere kan fifle teknisk med telefonnumre og ændre visningen af det nummer, de ringer fra. Det kaldes ”spoofing”. På den måde kan svindlerens nummer fremstå identisk med fx bankens eller politiets, eller et udenlandsk nummer kan fremstå som dansk.

Det er derfor ikke nok at google et telefonnummer, hvis du er i tvivl om, om det er svindel. Kontakt i stedet myndigheden eller virksomheden direkte på deres hovednummer, og spørg ind til henvendelsen.


3. Stop op, og lad dig ikke presse

Svindlerne finder typisk på en dækhistorie, som kræver, at du handler med det samme, uden at du kan nå at tænke dig om eller undersøge sagen nærmere. Det kan fx være en historie om, at personen ringer fra Microsoft og kan se, at din computer er ubeskyttet mod hacking, men at han kan hjælpe dig her og nu, hvis du giver ham fjernadgang til computeren og fx oplyser dit kodeord.

Truslen er opdigtet til lejligheden, men den lyder meget reel, når svindleren præsenterer den for dig. Du er nødt til at holde hovedet koldt og insistere på at få lov til at tænke dig om. Du kan købe dig lidt tid ved at bede vedkommende om at ringe tilbage senere. Selv få minutters ro vil måske resultere i, at du kan gennemskue, om noget i historien ikke passer. Samtidig kan du nå at kontakte virksomheden direkte på deres hovednummer, så du kan tjekke, om henvendelsen er ægte.


Sådan handler du sikkert på nettet

Vær altid særlig opmærksom på de her ting, når du handler på nettet


  • Se dig omkring på hjemmesiden, før du trykker køb. Svindlerne har sjældent tid til at finde på gode, troværdige historier om virksomhedens historie, så tjek ”om-os-siden”. Du kan også se efter billeder og kontaktoplysninger på medarbejdere og ejere.
  • Sprogfejl? Selvom svindlerne er blevet dygtigere, er mange af de falske webshops stadig maskinoversat. Derfor vil der ofte være mærkværdige formuleringer og engelske udtryk.
  • Mange svindelbutikker har mærkværdige web-adresser, så kig en ekstra gang på adressefeltet. Selv hvis den falske side fx er dygtig til at efterligne en kendt dansk virksomhed, kan de ikke overtage den rigtige virksomheds hjemmesideadresse. Derfor vil der typisk være mindre, mærkelige variationer og tilføjelser i adressen.
  • Se efter e-mærket - og hent e-mærkets gratis browserudvidelse til Chrome, ”Sikker Shopping”. Med dén bliver du advaret om falske netbutikker direkte i din browser.


Du kan du få yderligere gode råd om hvordan du spotter en svindler på www.sikkerdigital.dk

Desuden kan du få gode råd om at være sikker på nettet på www.borger.dk/sikkerpånettet.

Du kan også downloade app’en Mit Digitale Selvforsvar kan du se en liste med seneste advarsler om fupmails og fupSMS'er.






Legitimation

Sikker overførsel af filer

Bliv Kunde

og en del af fællesskabet

Verdensmål

Se FN's 17 verdensmål

Ønsker du at blive opdateret?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret på hvad der sker i din bank.


Tilmeld nyhedsbrev

Hovedgaden 33, Postboks 49, 8410 Rønde, cvr. nr. 17625012, Telefon: 86 37 13 66, E-mail: post@roendespar.dk
Det lovmæssige tilsyn er Finanstilsynet - Læs her

Indstillinger for cookie-samtykke

 

Dit lokale pengeinstitut - hvor du er i centrum

ÅBNINGSTIDER


Mandag - onsdagkl. 10.00 - 16.00
Torsdagkl. 10.00 - 17.00
Fredagkl. 10.00 - 16.00
Kassen mandag og torsdagkl. 12.00 - 15.00



Kontakt

Rønde Sparekasse

Hovedgaden 33 

8410 Rønde 

cvr. nr. 17625012 

Telefon: 86 37 13 66 

E-mail: post@roendespar.dk